England Irland og Skotland

Det er ikke nemt at nå både at skrive og opleve en masse, men her har i lidt mere. Jeg fik mig forvildet helt ned til Exter i det sydvestlige England. Lidt uden for Exter mødte jeg Daniel på en Pub. Hun var en bikerpige i festhumør. Mine forestillinger om en Engelsk pub, var at de lukkede kl. 12, men nej de ruller barer gardinerne for og fester videre. Den blev 4 før jeg vaklede hjem i seng, meden aftale om at Daniel ville hjælpe mig til at komme på internettet søndag eftermiddag. Lørdag sov jeg til middag, og tog en trædecyklen rundt i landsbyen. Der var kricket – men jeg kunne ikke lige reglerne, så det så jeg ikke på længe. I stedet var jeg inde og se et glaspusteri og endnu en pub. Denne gang fik jeg kun en enkelt – jeg var jo på cykel. Søndag gik den mere sydpå til Plymouth, hvor der var kaffemøde på havnen. Jeg snakkede lidt med de lokale, som syntes at det var langt at kører for en kop kaffe. Nå ja, men jeg fik også barre en cola. Derefter kørte jeg til King Arthurs Casel – det med det runde bord og tilbage over Dartmoor – en nationalpark med ville heste. Der var en del heste, ud over det hele. De sprang gerne ud og krydsede vejen, eller gik langs vejen – mennesker og motorcykler syntes ikke at skræmme dem. Mandag gik den nordøst på mod Fishguard og færgen til Irland. I en stor rundkørsel i Wales fik jeg nærkontakt med en bil. Fejlen var min. Jeg havde placeret mig i frakørsel bane der gik ud af rundkørselen, men fortsatte rundt i rundkørslen. Jeg holdt cyklen på hjulene, sidetasken ridsede hele siden på bilen og hold da kæft jeg fik skæld ud på Engelsk. Sent om aftnen tjekkede jeg ind på en campingplads, hvis man ellers kan kalde det sådan. Der var et par telt ud over mit, ellers var der fyldt op med huse (på hjul). En måde folk bor på så de ikke skal betale så dyrt for boligen, men i virkeligheden er de ikke flytbare. Fik en snak med et par Englænder der selv syntes de var kommet langt hjemme fra indtil de fandt ud af hvor jeg kom fra. Næste dag kørte jeg nordpå i silende regnvejr. I en lille rundkørsel smuttede hjulende under mig, men sidetasken tog skraldet og en venlig bilist hjalp med at samle cyklen op. Letter rystet fortsatte turen og jeg fandt en campingplads lige før grænsen til Nordirland. Det bedste ved det sted var at de havde en pub, på pladsen. Her fik jeg et par Gunnis, sammen med de lokale gamle rotter. Jeg gav en smøg, de gav en Gunnis og en historie om hvordan de plejede at tæve dansker som kom derover – altså i vikingetiden. Om danskerne der havde været på togt og hugget hovedet af deres Konge og flygtet tilbage til deres både, men tidevandet havde trukket sig og danskerne blev slagtet. Næste stop var ved Nordirlands nord kyst. Kontoret på pladsen var lukket, men sen seddel i vinduet gav lov til at campere og tjekke ind næstedag. Ulempen var bare at toilettet var låst og jeg havde ingen nøgle. I stedet havde en toiletkumme uden sæde, sikkert til at tømme campingvognes toiletter. Her var ikke låst, så det benyttede jeg. Næste dag ville jeg op og betale, men der var stadig ingen på kontoret. Jeg pakkede cyklen og gik igen til kontoret. Denne gang mødte jeg en der havde noget med pladsen at gør. Da han hørte at jeg ikke havde haft adgang til faciliteterne, slap jeg for at betale. Dagen før havde jeg mødt et dansk ægtepar i bil, som anbefalede mig at se Giant’s Causeway. Da jeg ankom hilste jeg igen på parret og begav mig ned mod stranden for at tage lava stenene i nærmer øjesyn. De er nærmest 8 kantet og man kan kravle rundt på dem som trapper skabt at naturen. Dagen bød også på lidt ruiner og fantastiske udsigter langs kystvejen ned mod Larne og færgen mod Skotland. Fandt en campingplads og fik en digital nøgle til toilet og vejbom. Pigerne på kontoret ringede også og bookede en færgebillet til mig næste formiddag. Efter teltet var rejst, tog jeg cyklen ned til byen for at proviantere. Og efter aftensmaden gik jeg over for at snakke med et par damer der også var i telt sammen med deres børn. Vi snakkede flere timer, mest om Irland og den uro der har været og stadig ulmer under overfladen. Specielt i de dage jeg var der marcherede Nordirere rundt i gaderne og politi med bombehunde holdt øje med gemytterne. De gav mig et viskestykke med Irske motiver til min mor da de hørte om hendes bedrifter bag en væv. Jeg gav dem et Cosy Chicks klistermærke. Nå, men jeg bød dem godnat og fortrak til mit telt, da jeg skulle tidlig op og pakke, så jeg kunne nå min færge. Jeg stod op ved 6 tiden og pakkede. Da jeg smed teltet op på cyklen og stroppede det fast, væltede lortet pludselig. Alt var stille på pladsen, alle sov og selvom jeg tog topboksen af, kunne jeg ikke rejse cyklen – pis! Hvad gør man så? Jeg gik hen og vækkede pigerne fra aftnen før og ved fæles hjælp fik vi cyklen op igen. Men jeg var da ved færgen to timer før den sejlede. I Skotland kørte jeg direkte op til træffet lige uden for Livingston – vest for Edinburgh. Fedt træf! De havde mange forskellige øl og jeg skulle selvfølgelig prøve dem alle. På den måde fik jeg god kontakt til en dame i baren og jeg skulle selvfølgelig spørge hvad mændene havde under kilten. Svaret var ingenting og hun lånte kameraet og da jeg fik det tilbage var der bevis og syn for sagen. Efterhånden som folk fik mere øl, og snakken faldt på emnet igen, fik jeg indtil flere beviser for sagen og jeg kunne bare skyde løs med kameraet. Jeg købte en kilt til min Per og en ren t-shirt til mig selv. Jeg mødte også en skotte som kendte Røde Lone og havde huset Mads fra Trykkogerne tidligere på året. Verden er lille! Min telt nabo, kom pludselig renden og sagde at der var en jeg skulle møde. Det var Tina, som kommer fra Thisted og nu bor i Skotland sammen med sin søn og skotske kæreste. De inviterede mig hjem om søndagen så jeg kunne låne deres internet, få et bad og en rigtig seng at sove i. Her er jeg så nu, i en varm stue og det regner udenfor. Jeg gav for resten Tina en Cosy Chicke trøje – Sanne – og måske kommer hun til Thy træf næste år. Så ser du en rød Cosy Sanne trøje, hvor indholdet ikke ligner mig – så er det Tina fra Skotland.