Rusland/Træf

På den sidste campingplads i Finland snakkede jeg med et Mc par som advarede mig mod Russeren. Det var ikke første gang jeg havde fået den advarsel. Sidst var det Harly fyren, der havde bekymrede miner over min tur til St. Petersborg, og hos Mc forhandleren var advarselen den samme. Stop ikke for noget på din vej! Heller ikke børn der vinker dig ind. Stop heller ikke hvor du synes at være alene, men altid hvor der er mange mennesker – hvis du eller behøver at stoppe. Jeg tror nok jeg havde hørt den mindst 20 gange, så jeg måtte jo hellere følge deres råd. Jeg læste kortet grundigt – det var jo bare ligeud til St. Petersborg og her kunne jeg om nødvendig praje en taxa til at lede mig den sidste vej til hotellet. Jo planen var klar. Det tog ca. 2 timer at komme ind i Rusland i bagende sol, men jeg var lykkelig for jeg var ikke blevet tvunget til at veksle eller betale for ekstra Mc forsikring. Herefter gik den efter Cahkt-Netep(underlig bogstav)ypr. Efter nogle kilometer kom en pas kontrol og jeg måtte finde passet frem igen. Det gentog sig flere gange. På nogle kontrol poster, var der ingen, og man kunne bare køre igennem. Langs vejen stod der bær sælger, med under 1 km. afstand. Men jeg kunne jo ikke stoppe! På skiltene kunne jeg ikke se det der Cahkt-Netep(underlig bogstav)ypr mere, men de skiltede nok bare til de nærmeste byer. Pludselig var der kø, men den slags kører man jo barre udenom når man er på motorcykel. Lastbiler holdt nok i en 10 km lang kø og personbiler var der også rigelig af. Mig op foran og de skule se passet igen – de ville også se cyklens papirer og jeg skulle igen udfylde en formular. Jeg kogte i de ca. 37 garder og igen tog det vel et par timer. Da jeg slap ud på vejen igen, syntes skiltene meget nemmer at læse – og så småt gik det op for mig at jeg var tilbage i Finland, på vej mod Helsingfors. PIS!! Hold da kæft hvor var jeg sur og kogte af både varme og galskab. Der var ingen vej tilbage. Mit visum var et turistvisum der kun gælder en ind- og udrejse, og nu havde de stemplet mig ud af Rusland. Det krævede en smøg og en tænkepause. I Skotland havde jeg snakket med to Finner, som havde omtalt et træf. Det var denne weekend, men på daværende tidspunkt havde jeg ikke lyttet så godt efter, for jeg skulle jo til Rusland den weekend. En anden på motorcykle holdt ind for at spørge om jeg havde problemer, og han kendt ikke til noget træf. Jeg prøvede at ringe til min søster, men hun var på landevejen og ikke på nettet. Nå men så kunne jeg jo kører til Helsingfors og tage færgen til Tallinn. På en rasteplads spurte jeg igen et par på Mc om der var et træf i Finland, men det mente de bestemt ikke der var denne weekend. Næste forsøg blev et opkald til Jeannet, min stifinder i Tyskland og så Cosy! Hun var også på landevejen, men ville kikke når hun kom på arbejde. Jeg fortsatte mod hovedstaden. Hold op det kogte i storbyen, og det samme syntes cyklen at snige sig op til. Jeg måtte finde et sted at holde, for den var varm og jeg var ikke helt klar over hvilken vej jeg skulle til havne. De er ikke verdens til at skilte. Cyklen blev lidt koldere og jeg fik en fin vejvisning af en fodgænger. Op på cyklen igen og direkte ned til havne og den rigtige færge. Købet billet og trillede direkte ind til den ventede færge. I køen tjekkede jeg mobilen. Der var to meddelelser fra Jeannet. Først havde hun ikke fundet noget træf men på næste meddelelse havde hun fundet netop det træf jeg havde hørt om i Skotland. Nu skulle vi køre om bord. Panik! Jeg spurte et par ansatte på havne om jeg kunne vende om og få billetten refunderet, og det fandt de ikke noget problem i. Tilbage med mig, men ved billetlugen ville de ikke give mig pengene tilbage, og jeg kunne heller ikke komme med færgen. Pis igen! Nu var jeg ved at være godt træt af det hele, og kørte op havne for at fatte mig, og snakke lidt i mobil. Nå, men jeg viste hvor Hangö var – så det var på høje tid at få drejet håndtaget, men jeg viste ikke helt nøjagtig hvor træffet var. Min taktik blev at holde ind til siden da jeg passerede et par med oppakning ca. 20 km før Hangö. Den holdt og de førte jeg til træfpladsen. Weekenden var redet – skide være med de Russer og hurra for Jeannet!
Træffet hed Wild Viking Party, og gjorde det bedste for at leve op til navnet. Hvor meget jeg skal fortælle fra træffet her er jeg ikke helt sikker på. Men jeg kan da fortælle at jeg mødet Henning og Pia fra Esbjerg. De kørte Harly, ligesom de fleste andre på træffet. Pia var Finsk og gav mig et mindre sprogkursus, som ikke blev nemmere som aften skred frem. Mit telt slog jeg op midt i en Svensker lejer og det gav også en del nye bekendtskaber – de var herlige og behøvede ikke græmme mig ved at køre Suzuki. De kørte heller ikke Harly. En af svenskeren var lastbilchauffør og kunne fortælle at der ofte kom brune bjørne over grænsen, hvor jeg var kommet forbi. Når der var skovbrand i Rusland søgte de ind i Finland, og forældre turde ikke lade deres børn selv cykle til skole. De køres af forældrene eller sendes i en taxa. De finner jeg snakkede med, så mig som en helt at jeg i det hele taget havde kørt i Rusland. Det må være helvedes forgård, for dem. Lørdag eftermiddag var der mode show inde i byen for motorcykler. Vi tog turistbussen ind til byen og så på de prangende cykler. Publikum stemte om hvilken cykle der var den flotteste – jeg stemte selvfølgelig på en med tegneserie figur pålakeret. Jeg gik en tur på stranden og købte mig en ren T-shirt i en af de mange boder. Lørdag fik en af de Svenske piger mig overtalt til at gå med ”på dasta” – det er deres sauna, som deles af begge køn. Kvinderne slår et håndklæde om og det samme gør nogle (læses få) af mændene. Men det betyder ikke så meget grundet den dunkle belysning i saunaen. Uden for saunaen var der indrettet en altan, så man kunne få et glas, medens man dampede lidt af, inden man igen gik ind eller i bad. Lørdag aften var der underholdning for mændene på senen og for kvinder inde i baren ;-) – ikke værst. Søndag gik turen tilbage til færgen til Tallinn, selv om jeg havde overvejet at smutte til Sverige og lige hjem. Denne gang fandt jeg hurtig færge men måtte vente to timer før der var check in.