Norge

Jeg var den eneste danske passager ombord og jeg fik en royal behandling. Det var vist ikke helt tilfældigt at jeg fik en 4 persons kahyt for mig selv. I kahytten overfor var der fuldt hus. Da jeg kom ombord stroppede jeg selv cyklen fast, så har man jo også selv ansvaret for cyklen under overfarten. Men da jeg skulle fra borde, var den stroppen med yderligger to stropper, så skibet sikkert kunne stå på hovedet uden cyklen ville rokke sig. Selv behandlingen fra besætningen var yderst behagelig og ekstra venlig, eller også var det bare noget jeg bildte mig ind. Nå, men ved 18:30 trillede vi fra borde i regnvejr (ifølge tolderen havde det været tørvejr hele dagen) og jeg gik i gang med at finde den campingplads som receptionisten havde vist mig på et kort. Med hjælp fra et ældre ægtepar som kørte foran og viste vej fandt jeg en campingplads i styrtende regnvejr. Bestemte mig for at ofre en indendørs soveplads, men alt var besat. Tre tysker på MC dukkede også op med samme ønske. De kunne ikke forstå camping mutter, så jeg tolkede lidt og de bestemte sig for at køre videre. Selv tog jeg mig lige en smøg og regnen stilnede af. Så var den sag afgjort, op med teltet og ind med soveposen. Sankede lidt med en sød Norsk dame som flere gange startede med at tiltale mig på engelsk. Ikke underligt, da 2/3 af folk på pladsen var englænder. Dagen efter kørte jeg ind i landet, ind mod ski områderne og dermed bjergene. Principalt er jeg mod i hypokondri, men jeg syntes selv jeg fik mig et udpræget tunnelsyn. Ikke at det var mig noget imod, da det regnede en del, og ”anfaldene” indebar tørvejr. Faktisk syntes det som om jeg tilbage lagde ligeså meget vej under åben himmel som i tunneler. Den korteste var vist 76 meter og den længste, verdens længste, var 24,5 km. Natten tilbragte jeg på et skisportssted, som jeg ikke lige kan husker hvad hed i skrivende stund. Tidlig om morgnen ankom en dansk familie, som havde kørt hele natten. De havde været der sidste vinter og ville se hvordan det tog sig ud en sommerdag. Vi fik en kop kaffe/te sammen og hun fik ”Hundehovedet” – en færdig læst bog af mig. Videre gik det nu mod Trondheim, da de mest smukke veje i solskin og byger. Måtte lige holde og leje lidt med sne og holde igen og tage billeder af smukke udsigter. Desværre fik jeg ikke alle de billeder jeg gerne ville have. Ad stejle, smalle og lidt trafikeret steder, jeg kreativt havde valgt ind på min rute, turde jeg slet ikke holde, men jeg har printet det ind på nethinden. Ca. 80 km før Trondheim fandt jeg den campingplads, hvor jeg sider nu. De har sku’ trådløst internet! Men desværre kan jeg ikke få strøm til mit trebens stik til den bærbare, men vi får se hvor længe den holder.

Så holdt den ikke længer, men nu har jeg igen fået strøm. Der er gået to dage. Dagen i går startede med at pakke et vådt telt og trille af sted, i hvad jeg troede kun var en byge. Det var det også, men den holdt hele dagen. På en tank, snakkede jeg med 3 tysker om vejret, og besluttede at tage regntøj på. På det tidspunkt regnede det så meget at regne slog op igen fra jorden når den ramte, men jeg fik ingen billeder, da jeg havde pakket kameraet ned inden i teltet. På et skilt over vejen kunne jeg læse at jeg nu kørte ind i Nordnorge og tog et lille hvil og fik en kold vaffel med syltetøj. Kold fordi at jeg bestilte og ventede på at hun kikkede på vaffeljernet, tørrede dej op og ellers kikkede ud i det blå. Hvad jeg ikke havde bemærket var at hun havde serveret medens jeg betalte, så jeg stod og goldede dumt medens min vaffel blev kold. Ved 19 tiden gad jeg ikke kører længere i regnvejr, og søgte ind på en campingplads hvor de havde en lille hytte – til mig! Trængte sådan til tørvejr! Pigen der gav mig nøglen, kunne heller ikke undlade at slippe mig et lille smil – en hytte til en druknet mus. Vel indenbords, blev handsker veddet og lagt til tørrer på el radiator, selv om man ikke må. De dampede fint og blev ofte vendt. Jakke, håndklæde, bukser og regntøj m.m. fik også dampet af, dog ikke direkte på radiatoren. Himmelsk! Og det var ve d at blive tørvejr. Naboen viste sig at være et dansk ægtepar fra Ærø (tror jeg nok). Hun var forhenværende boghandler og fik min bog ”Turen går til Nord Sverige” og vi snakkede lidt bøger sammen. Han var meget snaksalig og havde kørt BSA gennem Sverige, i mine unge dage, vist nok en 250 ccm. Han fik en pakke Prince, da jeg tror jeg har rigeligt og han ikke havde så mange tilbage. En pakke smøger koster 80 Norske kroner her. Næste dag pakkede jeg og spiste levningerne fra dagen før og var på landevejen på rekord tid. Nu var det tørvejr, humøret gik op og jeg havde ikke frosset om natten. Det er nu surt når det regner og jeg savner min mand, men han er halvvejs i Kina nu, så det må give et par hvedebrødsdage når vi ses igen. Nå men dagen gik fint og jeg fik fundet et nyt stik med kun to ben til computeren i ekspert. Jeg forsøgte mig også med at lade computeren via motorcyklen meden jeg kørte, men forbindelsen til stikken syntes noget ustabil, selv om jeg har repeteret det en gang i Skotland. Nå, men jeg kan da stadig bruge stikket til at puste luftmadrassen op. Et lille Hurra for Farsø MC! Og cyklen kører stadig uden problemer – de kan bare i Farsø MC - nu tør jeg ikke skrive mere om det, jeg er jo om et par dage, så langt hjemmefra som jeg kan komme. På turen fandt jeg et sølvværksted hvor jeg købte mig et halssmykke, forestillende et træskrog af en gammen nordisk båd. Længe havde jeg været på udkik efter et sølvsmykke til minde om turen, men ikke fundet noget af håndværksmæssig værdi, så jeg syntes selv jeg gjorde et kup i en af Norges sølvmine områder – i en faldefærdig træbygning med en midaldrende, langhåret sølvsmed som ekspedient og kustode. Dagen bød ellers på lidt proviantering og forsendelse af en T-shirt, købet i Skotland, et kort over midt Norge og en gave medbragt fra Skotland med skruefedt til mc’en. Desværre kunne jeg grundet told/postvæsnets regler ikke sende den flydende skrueløsner som jeg også fik af Archie. Da jeg kom ud fra centeret spurgte jeg en nordmand om vej til en pengeautomat og han pegede mig mod Mo. Et stykke ned af vejen, blev jeg klar over jeg kørte mod syd og vente om – shit! Nå men tilbage igen og fandt selv en automat så jeg kunne få tanket på den slurk norske beholdning. Lidt benzin også kører, i hvert tilfælde til efter 18. Man må jo sætte sig nogle mål, og det er at kører så længe jeg er frisk og ikke længere end jeg kan nå at spise, sove og være frisk igen dagen efter. Der er langt til Nord Kap! Jeg fandt igen en hytte, med læ for den tiltagende regn og kulde – man er vist lidt kylling. Nå men tørrede teltet over verandaen og krøb i seng, i dag med hyttens hovedpude, som er noget bedre end mine køre bukser – super!
Nu er jeg kun 120 km fra Nordkap, og kører de sidste kilometer i morgen. I går fandt jeg en hytte lidt væk fra E6 og skide billig, den bedste jeg har mødt indtil nu og med eget køkken. Bad var gratis (plejer at koste 10 kr.) og saunaen var varm. Vel udhvilet startede jeg tidligt, mødte en gammen ren på vejen og var jublende glad! Nu har jeg set en ren! Ellers har jeg kun set et enkelt rådyr og en masse får på vejen. Frem med kameraet og efter dyret. Da jeg kom tæt nok på begyndte den at fnyse og skrabe i jorden. Behøver jeg at sige at det var en han.. Nå men den var på den anden side af autoværnet, så jeg tog ham ikke så højtidelig. Jeg fik et par gode billeder før jeg fortsatte nord på. Omkring en time senere passerede en hel flok rener vejen og jeg kunne bare skyde løs med kameraet. Dagens prøvelse viste jeg at være et vejarbejde. Ingen problem tænkte jeg dem er jeg kommet forbi før. Men denne gang medførte det 8 km på hullet grus/skærver, som bestemt ikke var tiltænkt en kåbecykel. Nå men så længe det holder, går det jo, selv om det slider lid på kåben. Jeg er nu drejet ind på den sidste vej mod Nordkap og holder her for natten hvor jeg har fået et kummerlig lille værelse med bad på gangen, men jeg skal jo også bare sove – også har de internet. Det var alt herfra – til jeg kommer på nettet igen! Og kan i have et godt Træf på Toppen denne weekend – jeg er også på toppen – Nord Kap!