torsdag den 24. juli 2008

Finland

Det sidste stop i Norge, før grænsen til Finland. Der skulle tankes og bruges Norske penge inden det slog over i Euro. På en cafe kom jeg i snak med en lokal om alt mellem himmel og jord. Han fortalte byen var en koldeste i Norge, at Elven var frosset 7 måneder om året og at solen ikke viste sig på himlen i 2 måneder. Han havde været på virksomheds besøg på Grundfos og gået på teknisk Skole i den sydlige del af Norge, men han syntes bedst om at bo i Kaarasjoki. Det havde sin charme også en kold mørk vinterdag hvor himlen får et blåt skær midt på dagen. Det var søndag og min kæde slæbte snart hen af asfalten, så jeg spurte om han kendte nogen der kunne hjælpe. Han ringede til en, men der var ingen der svarede. Egentlig skulle jeg bare bruge værktøj, og selv stramme kæden. Det mente han nok han kunne hjælpe med – vi skulle bare lige hjem til ham. Et par motorcykler fra Holland trak ind på parkeringspladsen, og jeg foretrak lige at spørge om de havde det nødvendige værktøj. Det havde de og det tog mig ikke mange minutter at få kæden på plads. Med advarsel om at renerne nok var hurtigere i sommervarmen (grundet myg) og kunne springe ud på vejen, fortsatte jeg mod grænsen. Der var ingen at se ved grænsen og jeg kørte nu ind i Finland. De har fine veje og det går bare ligeud! Vejret var blandet med tørvejr og byger. I det mindste regnede det ikke voldsom og ind i mellem kom der slet ingen vand ned fra himlen. Otte gange på hundrede kilometer måtte jeg holde for rensdyr på vejen, også tæller jeg ikke de gange jeg måtte sænke hastigheden, grunder rener i vejkanten. Holdt lige ind hos en flok samer der solgte rensdyr skind, og købte et klistermærke med det samiske flag. Regnet tog af, der var dømt overnatning i telt, for kan Samerne, kan jeg vel også. Natten bød på midnats sol og jeg nåede lige at få et par billeder, før jeg krøb til køjs. Aftensmaden var tørrede rensdyr kød, jeg havde købt hos købmanden. Jeg spurte min Finske nabo og det skulle koges, men han sagde det skulle spises som det var. Dejligt nemt for en gang skyld. Næste dag viste Finland sig fra offroad siden, i form af et vejarbejde, hvor trafikken blev ledt af en natur sti – med manuelt trafiklys, for ensretning. Det gav varmen! Kom forbi et skilt til byen ”Pyha” og flere marker med hø stakke – stakket på gammeldags vis om en pæl. De er nu underlige de Finner. I Kemijarvi fandt jeg en campingplads og blev tiltalt på Svensk af camping mutter. Camping fatter viste sig at være en berømt finsk MC – sport – et eller andet. Hans motorcykle holdt til skue på pladsen, hatte og pokaler stod på række i receptionens stue. Da jeg havde fået bakset teltet op, kom dagens opgave med luftmadrassen. Dagen før havde min finske nabo lånt mig strøm fra hans cigarstik, så jeg med min pumpe kunne få luft i madrassen. Camping mutter lånte mig en cyklepumpe, men det kunne jeg ikke få til at virke. Et Hollandsk ældre ægtepar, blev mit næste offer. Der var bid, og han havde også en ny sikring så jeg igen selv kunne pumpe madrassen. Ydermere havde de en søn der var blevet nummer 6 i Paris – Dakar, så snakken gik og jeg fik hans navn og hjemmeside, så jeg kunne se denne berømt hed. De fik www.overland2008.dk så sønnen kunne spilde lidt tid på det ved lejlighed. Resten af dagen brugte jeg på at rende rundt efter et spisested og var heldig i 3. forsøg – de andre jeg gik efter var lukket eller ikke byget endnu – skide bykort. Næste dag passerede jeg igen polarcirklen. Nu i sydgående retning. Hilste lige på den gigantiske snemand og længer mod syd fik jeg taget mit billede sammen med de tusinde stille mennesker (pæle påklædt med tøj på en mark). Fandt ind i teltet og kunne nu selv puste luftmadrassen op. Ned ad – jeg vil syd på til varmen! Dagen bød på regn så der var ikke så meget andet at gør end at få lagt nogle km bag sig. Som belønning lejede jeg en hytte – og købte mig en pizza på campingpladsen. Sidste stræk mod grænsen kunne jeg gør på en dag. Bare ærgerlig at jeg kom til at dreje nord på – og ærgerligt at der gik næsten 100 km inden jeg opdagede det. Omkring og dagen blev lidt længere end beregnet. På en tank sankede jeg med en Harly gut der skulle på en første gangs date og cyklen var brut sammen – synd for ham, men hun var på vej for at hente ham. Så en hø elefant og solen begyndte at titte frem. Betalte for to overnatninger i telt, og spurte efter en MC mekaniker. Mit bagdæk var færdig efter mindst 8.000 km. Tidlig morgen kørte jeg så dyret til doktor. Doktor lukkede bare ikke op før kl. 10, så jeg måtte pænt vente 1½ time. Da jeg skulle hente den igen, havde den fået en ny farve – de havde sku’ vasket den! 210 € - billigt! Så i morgen kører jeg ind i Rusland.

Ingen kommentarer: